Morsø

Læserbrev af Bo Fink
Medlem af Regionsrådet (suppleant) i efteråret 2018

Komplet useriøst af Simon Kollerup at udtale, at det er regionsrådets fortjeneste, at Sygehuset i Thisted ikke er nedlagt. Det er S-propaganda med snert af skræmmekampagne, og udtalelsen bør give bagslag.

Thisted Sygehus har ø-status, og det ligger uden for regionsrådets magt selv at træffe beslutning om opretholdelse eller nedlæggelse af Thisted Sygehus.

Det er derimod regionsrådets pligt at opretholde Sygehuset i Thisted ikke bare som sygehus, men som akutsygehus.

Regionsrådet påtager sig ikke opgaven af lyst, og regionsrådet gør heller ikke mere end, hvad det er forpligtet til – Ikke en tøddel.

Det erfarede vi senest, da diskussionen rasede om fjernelse af et lægevagtslag på Thisted Sygehus. Den tid jeg sad i regionsrådet mærkede jeg absolut intet positivt engagement fra regionsrådets flertal side i at få Thisted Sygehus genopbygget. Tværtimod oplevede jeg vis irritation, når Thisted kom på dagsordenen.

Jeg vil derfor advare mod at opfatte regionsrådet som garant for beståen og udvikling af Thisted Sygehus. Jeg har f.eks. ikke mærket noget til, at regionsrådet har travlt med at få organkirurgien tilbage. Jeg er alligevel fortrøstningsfuld mht. Thisted Sygehus også nok skal bestå på sigt. Men jeg er også overbevist om, at regionsrådsrådet vil gøre det i en så skrabet udgave som muligt, hvis regionsrådet overlever.

Hvis Simon Kollerup og S kun har forsvaret af regionsrådene som argument mod den foreslåede sundhedsreform, ser det sølle ud.

Personligt kan jeg rigtigt godt lide intentionerne i den foreslåede sundhedsreform, herunder at der både skal være nærhed, flere rettigheder og ens kvalitetsstandarder i hele landet. Men det hele står og falder med, at der findes en forsvarlig finansiering med fuld kompensation til kommunerne. Hvis reformen (som sædvanlig) underfinansieres kan det være lige meget.

Jeg vil ønske, at Simon Kollerup lader flosklerne og skræmmekampagnen ligge, og i stedet diskutere, hvilken retning han synes, at vi skal gå med vores sundhedsvæsen, og hvordan det skal finansieres. Her i Nordvestjylland er vi ved at blive ladt i stikken, og som det er nu, tilbringer vores borgere tilbringer flere og flere smertefulde timer på landevejene for at komme hen til de specialiserede sundhedstilbud. Hvad gør vi ved det?

 

Læserbrev af Bo Fink
Medlem af Regionsrådet (suppleant), Region Nordjylland

Præmisserne for forslaget om at lukke Strandgården virker helt forkerte. Når det kommer til afstemning i regionens forretningsudvalg på mandag, stemmer jeg derfor nej.

At rehabiliteringstilbuddet for hjerneskadede skal samles i et tilbud, lægges op som en strategisk beslutning. Men strategiske beslutninger kræver helt anderledes grundige forberedelser, end der har været tale om her, og det kræver en grundig afvejning af mange forskellige hensyn i regionen, og ikke bare hensynet til et enkelt fagområde.

Patienttilbuddene skal være bæredygtige, siges det, og hvem har noget mod det. Men ”bæredygtighed” er ikke ensbetydende med, at Strandgården bør lukkes, og pladserne flyttes til Hobro. Der er flere veje at gå, og lad os bruge lidt mere tid og kigge mere grundigt på forslaget for at få det bedre underbygget.

Heldigvis er der god tid til grundighed eftersom der ikke påvises akutte problemer, som kræver en løsning her og nu. Alligevel søges forslaget hastet igennem.

At der ikke er tale om akutte problemer, kan man finde belæg for i den seneste tilsynsrapport fra Strandgården fra 2018. Generelt er det mit indtryk, at Strandgården mest bedømmes til ”over -” eller ”langt over middel” på de forskellige parametre i tilsynsrapporten.

På den baggrund er det oplagt at spørge om hvorvidt en fusion overhovedet er nødvendig. Kan en tilstrækkelig faglig bæredygtighed ikke fastholdes alene ved et tættere samarbejde mellem Strandgården og Østerbakken i Hobro med arbejdsdeling og bedre træk på hinandens ressourcer. Er det nødvendigt at smadre det faglige miljø i Nykøbing?

Det egentlige problem ser snarere ud til at være manglende økonomisk bæredygtighed både i Hobro og i Nykøbing. Men er forskellige økonomiske modeller blevet undersøgt, f.eks. om Strandgården og de lokale kommuner kan gå sammen om bedre udnyttelse af ledig kapacitet på Strandgården? Det ser ikke ud til det.

Forslaget har andre perspektiver. Morsø kommune er i underskud med regionale arbejdspladser. Vi har pt. 120, men burde have mange flere, hvis de regionale arbejdspladser var bredt mere jævnt ud. Hvis vi kan få en strategisk beslutning i regionsrådet om tilflytning af flere regionale arbejdspladser, vil vores lokale arbejdsmarked blive mere robust, og så vil vi kunne vi se mere afslappet på fremtidige ændringer i institutionsbilledet. Men aktuelt står vi med et beslutningsforslag, der forsøges sjusket igennem og som tillige er et forslag med ødelæggende konsekvenser for vores lokale arbejdsmarked.