Sort dag for klima, miljø og Egholm

Peder Hvelplund

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en trafikaftale der afsætter 110 mia. kr. over de næste 10 år. DF løber fra aftalen om togfonden, og der investeres massivt i asfalt. Bl.a. afsættes der 6,5 mia. kr. til en asfaltforbindelse hen over Egholm.
Enhedslistens nordjyske folketingsmedlem, Peder Hvelplund, siger:

  • Det er glædeligt, at der afsættes 6,5 mia. kr. til infrastruktur i Nordjylland. Til gengæld er det himmelråbende tåbeligt at bruge dem på en klimabelastende, miljøødelæggende asfaltforbindelse over Egholm. I stedet burde man investere i opgradering af skinnenettet, fleksible kollektive trafikløsninger og udbygning af den tværgående infrastruktur, med f.eks. letbane til Thisted
  • Det er helt afgørende, at vi både får styrket den regionale togdrift i Nordjylland, så der også bliver kapacitet til godstransport og flere afgange med kortere rejsetid mellem Aalborg og København, der kan være et reelt alternativ til fly.
  • Det er helt uforståeligt, at partier der påberåber sig klimaansvarlighed, pumper penge ud til en asfaltforbindelse, der ikke er svaret på fremtidens transportudfordringer, men tværtimod vil forværre problemerne. Det viser, at regeringens og DF’s forståelse af klimakrisen er minimal.
  • Jeg håber, Socialdemokratiet viser sig som et ansvarligt parti og står ved aftalen om togfonden, så vi straks efter næste valg kan rulle denne asfaltsorte aftale tilbage og investere i transportløsninger, der er fremtidssikrede og kan komme alle nordjyder til gavn.

Peder Hvelplund
Sundhedsordfører
Ældreordfører
Psykiatriordfører
Indfødsretsordfører